15 -20 kilometer nord for Bornholm findes tre lavvandede områder. Det er de højeste dele af en horst (landhævning), hvoraf kun Ertholmene når op over havoverfladen – højeste punkt på Christiansø er 22 meter. Uden for dette område er der havdybder på op til 80 meter, selv meget tæt på øerne. Bornholm er ligeledes en horst og som øerne, led i en række, der følger en kæmpemæssig brudzone, der løber gennem Skåne, langs Bornholms østkyst og langt ned i det østlige Europa.

Ertholmene består som store dele af Bornholm af 1400 millioner år gammel granit (grundfjeld), dannet i de dybeste dele af en bjergkæde, der dækkede den sydligste del af Skandinavien og Østersøen.
Granitoverfladen er slidt og afrundet af tidligere istiders afhøvlende virkning – der ses skurestriber mange steder på øerne.

På grund af de mange sprækker og denne afhøvlende virkning er der på øerne dannet en række naturlige regnvandsreservoirer, der senere ved bortsprængninger af sten til fæstningsbyggeriet er udvidede. Hertil kommer brønde og opstemninger ved byggeri af mindre dæmninger.
I alt ”siges” der at være 22 brønde og damme på øerne – ikke alle er dog i brug i dag.

Det største reservoir er ”Store Brønd” eller ”Guds Forsyn”, udbygget med mindre dæmninger, og i tilknytning hertil findes øens vandværk.
Med stigende vandforbrug og /eller tørre somre har der i perioder været sejlet vand fra Bornholm til øerne. Vandet er pumpet op i Store Brønd fra havnen og fordelt herfra via øens vandværk.

Dette er baggrunden for, at vandforsyningen i dag - efter flere prøveboringer -  suppleres med vand fra underjordiske vandreservoirer. Ingen ved helt konkret hvor meget vand der findes i disse reservoirer, hvorfor der stadig benyttes opsamlet overfladevand i vandforsyningen.