Geologi
15 -20 kilometer nord for Bornholm findes tre lavvandede områder. Det er de højeste dele af en horst (landhævning), hvoraf kun Ertholmene når op over havoverfladen – højeste punkt på Christiansø er 22 meter.
Uden for dette område er der havdybder på op til 80 meter, selv meget tæt på øerne.
Bornholm er ligeledes en horst og som øerne, led i en række, der følger en kæmpemæssig brudzone, der løber gennem Skåne, langs Bornholms østkyst
og langt ned i det østlige Europa.
Ertholmene består som store dele af Bornholm af 1400 millioner år gammel granit (grundfjeld), dannet i de dybeste dele af en bjergkæde, der dækkede
den sydligste del af Skandinavien og Østersøen.
Granitoverfladen er slidt og afrundet af tidligere istiders afhøvlende virkning,
der ses skurestriber mange steder på øerne.

