Museet Lilletårn
Museet er et godt udgangspunkt for en tur øen rundt. Øverst i museet, på tredje dæk, er der en model over flådebasen, som den så ud i 1855, da fæstningstiden sluttede. Desuden rummer museet natur-, kultur- og militærhistoriske udstillinger. I stueetagen er der en udstilling om fiskeri i gamle dage. I museet kan købes postkort, reproduktioner og litteratur omhandlende Christiansø.
Åbningstider 1.5 - 30.9:
Mandag – fredag kl.11.30 til 16.00
Lørdag og søndag 11.30 til 14.00
Højsæson ultimo juni til ultimo august: alle dage 11.30 til 16.00
Efterårsferien: hverdage 11.30 til 13.00.
I perioden 1.10 til 30.4 kan museet besøges i forbindelse med guidede ture. Kontakt øens guider for nærmere oplysninger.
Store Tårn med Fyret
Store Tårn, der er opført i 1684, er fæstningens ældste bygning og kernen i hele fæstningsbyggeriet.
Fyrtårnet opførtes i 1805 inde i Store Tårn mellem den ydre og indre cirkelformede tårnmur.
Fra fyrtårnets udkigsplatform er der et flot kig ud over hele øriget Ertholmene.
Åbent i perioden 1. juni til 1. september kl. 12.00 til 16.00 (med forbehold for vejret).





