ØENS HISTORIE

I 1658 måtte Danmark afstå alle sine besiddelser øst for Øresund til Sverige. En vellykket bornholmsk opstand mod det svenske herredømme gjorde kort efter atter Bornholm og Ertholmene danske. Riget havde igen et støttepunkt i Østersøen. 
Da det var nødvendigt at kontrollere den svenske flådes bevægelser i Østersøen, søgte man en velegnet placering for en base til den danske flåde. Valget faldt på Ertholmene. Mellem to klippeskær var der en naturlig havn. Den skulle blive grundlaget for flådebasen, fæstningen Christiansø.

Året 1684 blev skelsættende for Ertholmene. Det år besluttede den enevældige konge Christian V (1670 - 1699) at opføre et militært anlæg, solidt funderet på de to klippeøer som skærmede naturhavnen.
Hvor der før havde været nødhavn for bornholmske fiskere gik nu – i perioder - op til 450 mand i gang med fæstningsbyggeriet, ledet af den dygtige norske fæstningsingeniør Anthon Coucheron.
Granitten til bastioner og mure blev brudt på stedet. Alle andre byggematerialer måtte fragtes over havet.

Fra Bornholm så man Ertholmenes konturer ændre sig. Først rejstes Storetårn på Christiansø, senere Lilletårn på Frederiksø. Mod det åbne hav opførtes på begge øer bastioner og ringmure. I ly bag dem og tæt på havnen, placerede man fæstningens mange andre bygninger.

Ved grundlæggelsen af fæstningen lod Christian V, der ikke satte sit lys under en skæppe, slå både store og små store guldmedaljer med følgende tekst:

”Erteholmene hidtil Fiskernes Tjenerinde
Nu Østersøens Beherskerinde
Hidtil ugæstfri ved sine Klipper
Utilgængelig ved sine Skær
Nu 1684 ved Chr. Den V.s mere end herkuliske Bedrift
Østersøens Beskytterinde
De søfarendes Tilflugt, Rigernes Pryd,
Fra sin klippeborg aver den fjendtligheden
Venner modtage den mildt
Kaldes herefter Christiansø”

Øerne blev forbundet ved en flydebro, og i 1805 blev Danmarks første spejlfyr bygget inde i Storetårn. Under hele fæstningstiden blev der bygget og repareret på det militære anlæg.
I de to lange kaserner på Christiansø indrettedes små lejligheder til gifte soldater.
Den militære fæstning udviklede sig efterhånden til et lille samfund. I havnen var der livlig trafik. Handelsfartøjer kom med forsyninger, og flådens skibe søgte beskyttelse, fik repareret skader og tog vand og proviant ombord under deres manøvrer i Østersøen.

Under Englænderkrigen foregik der livlig kapervirksomhed fra fæstningen. Engelske handelsskibe blev kapret og ført til flådebasen som værdifuldt krigsbytte, såkaldte priser. Efterhånden blev det englænderne for meget. Den 24. oktober 1808, da henved 25 opbragte fartøjer lå stuvet sammen i havnen, lagde en engelsk flotille sig tæt ved Østerskær og bombarderede fæstningen. Angrebet varede fem timer og resulterede i sønderskudte bygninger: I havnen blev adskillige fartøjer skadet. Syv mennesker blev dræbt og ti såret. Afstanden var for stor til, at fæstningens kanoner kunne nå de fjendtlige skibe, og først, da flotillen på grund af tiltagende vind lettede og strøg forbi øerne, besvarede fæstningens kanoner beskydningen. Flådeeskadren valgte derefter at fortrække.

Endnu i 1849, da enevælden sluttede, fungerede det militære anlæg. Men det var ikke længere tidssvarende, det havde udspillet sin rolle - i 1855 blev Fæstningen Christiansø nedlagt. Havnen skulle dog fortsat fungere som nødhavn med lodseri og fyrvæsen, så tyve mand blev tilbage under ledelse af én højstkommanderende og to underofficerer. Militærkommandoen på Christiansø blev ophævet 1863. Et væsentligt kapitel i øernes historie var forbi; men samtidig startede et nyt. For at bygningerne ikke skulle stå og forfalde, tillod Ministeriet tidligere soldater at flytte tilbage som fiskere. Det blev grundlaget for det civile samfund, som stadig fungerer på Christiansø.

Fra 1725 blev Fæstningen Christiansø anvendt som forvisningssted for fanger. Danmarks forpost mod øst lå så afsides, at flugt blev betragtet som en umulighed. Livstidsfangerne kaldtes slaver eller jernfanger. Tvangsarbejde bestod i sprængning af granit til fæstningens mure. Den sidste jernfange døde i 1782, efter at have arbejdet 40 år i lænker.

Den mest kendte af alle fængslede på Christiansø var Dr. Dampe, og hans celle i fængslet på Frederiksø er tilgængelig for publikum.

Øerne hører i dag fortsat under Forsvarsministeriet.