Teltpladsen

Velkommen til sæson 2022

Der er fundet en ny forpagter til Christiansø Teltplads. Christiansø Administration har bortforpagtet teltpladsen til Ana Refsgaard, som ejer Christiansø Glas, i perioden fra 2022 til 2026.

BESTILLING TIL HØJSÆSONEN 2022 ÅBNER 1. FEBRUAR KL. 11

Åbningstid: 1. maj – 15. september

Udenfor åbningstiden kan teltpladsen benyttes efter nærmere aftale.

Nødvendigt at bestille teltplads


Det er nødvendigt at bestille teltplads før ankomst for at sikre overnatning på øen. Dette gælder særligt i månederne juni, juli og august.
Bemærk, at bestilling af plads i højsæsonen tidligst kan foretages fra 1. februar samme år.

Priser

2022LavsæsonHøjsæson
Pris pr. overnatning i eget telt1/5 – 24/6 + 8/8 – 15/925/6 – 7/8
Teltplads70 kr.110 kr.
Voksen (12+ år)60 kr.60 kr.
Barn (3-11 år)30 kr.30 kr.
Barn (0-2 år)0 kr.0 kr.

Det er desuden muligt at leje et opslået telt, en madras, dyner mv. Kontakt teltpladsen for yderligere information.

Afbestilling og refusion
Ved afbestilling senest 28 dage før ankomst refunderes 100 % med fradrag for 200 kr. i ekspeditionsgebyr.
Ved afbestilling 14-27 dage før ankomst refunderes 50 %.
Ved afbestilling 0-13 dage før ankomst refunderes 0 %.

Teltstørrelser

Teltpladsens begrænsede størrelse betyder, at teltene særligt i de meget efterspurgte uger i højsæsonen skal overholde grænserne for maksimum bredde og længde.

Der er som udgangspunkt plads til telte med bredde op til 3 meter og længde op til 3,5 meter. Få steder er der plads til telte op til 4 meters længde.

Faciliteter

Teltpladsen er udstyret med en række basisfaciliteter:

I Hertugindens vaskehus er der et lille køkken med to komfurer, to køleskabe (ikke frost), mikroovn, vandkoger, gryder, pander og køkkenudstyr. Udendørs er der en vask med koldt vand og en gasgrill.

Man skal som minimum selv medbringe viskestykker, tallerkener, bestik, krus og glas.
I Hertugindens vaskehus er der et lille opholdsrum ved siden af køkkenet. Her er der caféborde og mulighed for opladning af telefon. I en særskilt toiletbygning er der to vandskyllende toiletter og en lille håndvask. Badefaciliteter og supplerende toiletter findes nord for Store Tårn.
Affaldsstation til brandbart affald og glas findes ved siden af toiletbygningen.
I højsæsonen, der omfatter ugerne 27, 28, 29, 30, 31 og 32, udvides teltpladsen til også at omfatte den nordlige del af Kongens Have.
Desværre kan vi ikke udvide teltpladsens faciliteter. Dette gælder navnlig køkkenet, hvis benyttelse i højsæsonen kræver lidt tålmodighed. Der vil dog være opstillet køleskab og gasgrill i Kongens Have.
Fra Kongens Have er der ikke langt til toiletterne i Vagten ved Store Tårn.
Disse toiletter kan også anvendes af teltliggerne. I samme bygning findes også badefaciliteter.

OVERSIGTSKORT

Hertugindens Bastion fyldes op først. Fastliggere vil fortrinsvis få anvist plads på Hertugindens Bastion, mens familier og de mindre telte primært vil blive henvist til Kongens Have. Man kan i forbindelse med bestilling angive, hvor man ønsker at ligge, men det er ikke sikkert, at ønsket kan efterkommes.


BEMÆRK: Det er et lovkrav, at der er et brandbælte mellem teltene på 3 meter. Træbjælker markerer brandbæltet på Hertugindens Bastion. Bjælkerne kan også bruges som siddeplint, trædeplint for at kigge over fæstningsmuren, afsætningsplads osv. I Kongens Have gælder afstandskravet også, men det er ikke markeret med bjælker.