Spis og drik

Kro / restaurant

Få serveret maden indendørs i kroens restaurant eller om sommeren på den udendørs terrasse (Flisen), hvor man kan nyde den pragtfulde udsigt over havnen til Frederiksø.
Bestil en frokost, en middag, en kop kaffe eller måske en kold øl, mens I lader op efter dagens mange indtryk.
Menukortet skifter efter årstiderne.

Bordbestilling: T: +45 5646 2015

Se mere på www.christiansoekro.dk

Kiosken

Overfor kroen ligger kiosken, hvor I kan købe slik, snacks, is og fastfood. I kan også finde et udvalg af postkort og souvenirs.

Åbningstider: 1. maj – 25. september
Se tidspunkterne på opslag ved døren.

Se mere på www.christiansoekro.dk

Købmanden

Besøg den lille velassorterede butik, hvor I kan få alt, hvad I har brug for til et kortere eller længere ophold på øerne. Der kommer friske mejerivarer, kød og grønt med postbåden fra Bornholm.

Købmanden har åbent året rundt med skiftende åbningstider afhængig af sæsonen. I højsæsonen er der åbent alle ugens dage.
Om vinteren er der åbent man-lør kl. 10-13 og man-fre 15.30-17.00.
Åbningstiderne fremgår af et skilt ved indgangen. Det er altid en god idé at orientere sig om dem, når man ankommer til Christiansø.

Se mere på www.christiansoekro.dk

Med madpakke

Hvis man gerne vil nyde sin medbragte mad i naturskønne omgivelser, er et besøg i Kongens Have en god idé.
Kongens Have er det tætteste, man kommer på en skov med tæt bevoksning og mange forskellige træer. Her er borde og bænke.

I dårligt vejr kan man indtage sin madpakke i et shelterrum – kaldet “Salteriet” – i den nordlige ende af de sorte kanonbådsskure på Frederiksø.

Der er borde og bænke forskellige steder på havnen, samt på “Toppen” ved siden af kirken.

Man kan selvfølgelig også bare finde et lunt sted i klipperne
og nyde udsigten ud over vandet.
I Sirenehuset – Butik og Turistinfo, kan man få en baristakaffe to go eller kolde øl og vand. Desuden er det muligt at tage forskellige delikatesser med sig.

De gamle kanonbådsskure – kaldet “Salterierne” – blev opført 1820-43