Se mere på “OTC – Old Time Christiansø”
Fæstningens nedlæggelse skabte selvsagt stor arbejdsløshed på Christiansø, og regeringen frygtede øen ville udvikle sig til en ”fattigkoloni”. De mange arbejdsløse familier fik derfor besked på at fraflytte øerne. Da det et par år senere gik op for regeringen, at beboerne sagtens kunne klare sig ved fiskeriet, fik mange familier dog lov til at flytte tilbage, og fiskeri blev nu hovederhvervet på Christiansø.
I begyndelsen af 1900-tallet begyndte malerne at få øjnene op for Christiansø. Indtil da havde øerne nærmest ved tilfældigheder haft besøg af forskellige marinemalere, bl.a. maleren og digteren Holger Drachmann.
Blandt de, der nu indtog øen, var kunstnerne fra Zahrtmanns malerskole. På Christiansø fandt de en næsten sydlandsk stemning med lys, klipper og det blå hav, men også de gamle fæstningsværker med deres grå flader og snorlige linjer, blev et yndet motiv. Den var den unge Aksel Salto, som gjorde kunstnerne opmærksomme på øernes maleriske kvaliteter. Han havde tilbragt en del somre hos sin slægtning, kaptajn With, øens forvalter.
I løbet af de næste årtier blev øerne besøgt af svenskerne Karl Isacson og Oscar Hullgren, samt af en lang række danske malere, nogle i kortere perioder, andre sommer efter sommer: Bl.a. Kamma Salto, Vilhelm Lundstrøm, Harald Giersing, Mogens Lorentzen, Sigurd Svane og Edward Weie for blot at nævne nogle. Senere fulgte en lang række malere på kortere eller længere visitter: Heriblandt Oluf Høst, Olaf Rude, Sven Havsten Mikkelsen og Karl Locher. Henning Køie, Oscar Lemvig, Karl Larsen og Gitz-Johansen.
Enkelte blev fastboende, mens andre blev faste sommergæster, nogle som teltliggere og andre i faste fritidslejemål. I dag ses ”Christiansø-malerne” bedst på Bornholms Kunstmuseum og på Statens Museum for Kunst.
I 1922 blev Christiansøs bygninger fredet og senere fulgte også fredninger af øernes plante- og dyreliv.
Under 2.verdenskrig 1940-45 var Christiansø besat af 2 tyske soldater. Samtidig deltog flere af øens fiskere i transport af jøder til Sverige og indsmugling af våben til modstandsbevægelsen. Dette fattede de to udstationerede tyske soldater dog aldrig.
I 2013 flyttede en sidste erhvervsfisker fra Christiansø – kunstnerne gæster dog stadig øerne.
Kunstnerkolonien på Christiansø
Ligesom Skagen var Christiansø i starten af 1900-tallet et sted, hvortil kunstnere kom fra hele landet for at male. Der udviklede sig hurtigt en kunstnerkoloni af malere, hvoraf nogle kom tilbage år efter år, mens andre kun gæstede øen en enkelt sæson. Tidens kunstnere var ofte fattige, men følsomme gemytter, der ofrede alt for den kunst, de brændte for.
I 1911 var der et stort kunstnerrykind på Christiansø, da Andreas Friis, Harald Giersing, Mogens Lorentzen, Axel Salto og Kamma Thorn o.a. ankom med båden. De lejede de sig ind for en billig penge i Møllehuset, Syngehuset og Fængslet. Det var livlige unge mennesker, der lavede skæg og ballade på den lille ø, og kontrasten til de vejrbidte fiskere har været slående.
I sommeren 1912 blev det dog lidt for farverigt mente øens forvalter. De unge kunstnere, som hellere brugte deres surt tjente penge på malertuber end på nyt tøj, gik nemlig omkring på øen i en spraglet garderobe: øboernes gamle karnevalstøj. Problemet var, at kong Christian X netop det år skulle gæste øen, så de karnevalsklædte så ikke for godt ud, mente forvalteren. Han bad derfor de brogede bohemer om at holde sig inden døre under kongebesøget. Kunstnerne gjorde som forvalteren sagde, men som en skæg lille hævn lavede de en buste af kongemagtens fjende, Dr. Dampe, i hvis’ celle kunstnerne sad ”indespærret” i.
Christiansø gæstes stadig af mange kunstnere, og især om sommeren kan man af og til støde på malere med staffelier, der forsøger at indfange Ertholmenes særegne lys og farver.