Planter

Jordlaget på Christiansø er de fleste steder meget sparsomt, jord blev i fæstningstiden fragtet til øerne som ballast på de skibe, der sejlede med byggematerialer. Men jord dannes også her ved forvitring af geologisk materiale og ved formuldning. I lavningerne midt på Christiansø er jordlaget tykkest, Her vokser små lunde af pil, poppel, avnbøg, elm, ask, bøg og ahorn. I fordybninger mellem klipperne vokser tjørn, vildrose, slåen, fuglekirsebær, syren, brombær, kaprifolie, snebær og vedbend.

Planter – naturlige og indførte bær, lægeurter og prydplanter – Ertholmenes flora er rig og afvekslende.

Christiansøs klima passer perfekt til sydeuropæiske vækster som figen og morbær. Strålevarmen fra klipperne udnyttes, når frugterne modnes i august og september. Ertholmene har på trods af deres ringe størrelse forbavsende mange biotoper såsom strandeng, skovbund, sumpe, og damme, soltørre områder og skyggefulde slugter. Sydeuropæiske planter som havrerod, sporebaldrian og persille trives storartet og formerer sig ved selvsåning. På klipper, mure og på steder med sparsomt jordlag er der laver og tørketålende planter.

Herover Gyldenlak, Havrerod og Sporebaldrian


Helt tilbage fra fæstningstiden har der været havedyrkning på både Christiansø og Frederiksø. Flere steder ses muromkransede haver. I haverne dyrker øboerne både frugt, bær og grøntsager og har prydhaver.

Mange af øernes planter er indført af mennesker som gavn- eller prydplanter. Andre er kommet til med fugle eller med vinden.

Ertholmenes planter skal kunne tåle tørke. Klimaet er det tørreste og solrigeste i Danmark, og jordbunden tørrer hurtigt ud. Samtidig er havet så koldt om foråret, at vækstperioden forsinkes to uger i forhold til resten af landet. Efteråret og vinteren et stormfulde med en massiv saltvandsbrænding, der trænger ind overalt. Snefaldet er sparsomt, så frosten kan være hård ved planterne. Alle øernes planter er fredet og må ikke plukkes.

Engelskgræs ved Suensons Brønd