1709-1720: Store Nordiske Krig

Under Store Nordiske Krig benyttedes Christiansø fra 1709 som støttepunkt for både kapere – en slags statsautoriserede sørøvere - og for søhelten Tordenskiolds flåde.

Christiansøs geografiske beliggenhed har bevirket, at fæstningen har spillet en rolle under to vigtige europæiske konflikter i historien. Den første var Store Nordiske Krig (1700-1721), som Danmark deltog i fra 1709 til 1720. Christiansøs naturlige beliggenhed mellem Sverige og Svensk Pommern gjorde, at fæstningen i perioder fungerede som et støttepunkt for en dansk blokade af farvandet mellem det svenske hovedland og dets nordtyske besiddelser. En blokade som bl.a. blev varetaget af søhelten Peter Wessel Tordenskiold, der anvendte Christiansø som base for sin flåde. Under Tordenskiolds vejledning blev havnen forbedret, ved at en række fortøjningsringe blev slået i klipperne.

Fra Christiansø kunne danske krydsere også holde et vågent øje med den svenske flådebase Karlskrona. En vigtig grund til, at Christiansø var specielt egnet til disse opgaver, var, at havnen på fæstningen meget sjældent frøs til om vinteren. Derfor kunne mindre orlogsskibe og krydsere overvintre på Christiansø.

Fæstningen blev også brugt som kaperbase. En nat blev øen dog selv invaderet af svenske kapere, der nåede at stikke ild til et par skibe i fæstningens havn, inden de blev dræbt.


Svenske kapere under Store Nordiske Krig

Under Store Nordiske Krig 1700-1721 var Danmark i perioder i krig med arvefjenden Sverige. Før i tiden, når stater førte søkrig mod hinanden, var det almindeligt at engagere såkaldte kapere. Kapere var civile søfolk, der fik tilladelse til at udruste deres skibe med våben og kanoner for at drage på plyndringstogt mod fjendens handelsskibe – statsstøttet sørøveri med andre ord.

I året 1718 fik Christiansø en nat besøg af 24 svenske kapere. De gik i land her på klipperne og havde held til at snige sig ned og brænde fire skibe af i fæstningens havn. Christiansøs besætning blev hurtigt trommet sammen, og kaperne blev jaget og nedkæmpet. Kun styrmanden overlevede ved at gemme sig ude i klipperne. I det svenske kaperskib fandt fæstningens besætning mange kostbare guld- og sølvsager.

Christiansøs tab var en enkelt dræbt og to sårede. Den ene havde fået et sabelhug tværs over munden og var blevet kløvet fra øre til øre. Han blev efterfølgende pænt lappet sammen igen, men havde dog resten af livet problemer med udtalen, da hans kæbeben var blevet beskadiget.

Tyveskær

På det sted, hvor kaperne gik i land, kan du se en klippe, der bærer navnet Tyveskær til minde om den dramatiske nat.