Det er helt nye regler på spil, når vi åbner billedhugger Lars Abrahamsens og digter Eske K. Mathiesens udstilling: MÅ GERNE BERØRES i Store Tårn.
Som skrevet står er det nemlig en vigtig del af oplevelsen af Lars Abrahamsens skulpturer, at man også mærker efter. Efterfølgende eller samtidig med, kan man så lade sig røre af Eske K. Mathiesens digte, der rammer ind, understreger og beskriver noget af det, man måske ellers ikke normalt kan sætte ord på i kunstoplevelsen – med humor, alvor og kant.
Eske K. Mathiesen og Lars Abrahamsen har de senere år arbejdet tæt sammen og udviklet en helt særlig kunstnerisk dialog, hvor Eske K. Mathiesens digte kredser om tolkningen af skulpturernes og sågar billedhuggerens natur, alt imens Lars Abrahamsens skulpturer kredser om naturen og ordets magi.
Naturen møder man hos Lars Abrahamsen i materialevalget og udformningen af værkerne. Her eksperimenterer billedhuggeren med format, udtryk og form. Han er bedst kendt for at arbejde i stor skala og ofte i træ, men i denne udstilling viser han mindre, nye værker i hovedsageligt sten og gips. Leg med ord og betydninger møder man i Abrahamsens finurlige værktitler, som han kommer frem til gennem materialets historie, findested og udtryk. Mød på udstillingen blandt andet Modititi, Gøj og Rallefjæs.
Eske K. Mathiesen, der konstant og præcist formår at beskrive det, man ikke vidste, man tænkte, formulerer det sådan her:
Han giver sine
skulpturer navne.
De kigger undrende
men venligt på ham.
Selv bruger de
andre navne.
MÅ GERNE BERØRES er en udstilling, der viser hvordan de kunstneriske praksisser kan berige hinanden og skabe helt nye oplevelser og indtryk. Med digte, der bearbejder skulpturerne på magisk vis. Og hvor man får flere sanser med. Især følesansen, for som Lars Abrahamsen siger:
“Oplevelsen af en skulptur er bedst, når den også kan mærkes. På samme måde som jeg, som billedhugger, føler mig frem til skulpturens form og udtryk i formgivningen med mine hænder og mit værktøj. Sådan skal de også opleves. Det bliver de kun bedre og smukkere af”.
Det er samtidig en udstilling, hvor billedhugger og digter leger med grænserne for, hvor naturen stopper og kulturen eller kunsten sætter ind. Og dermed med hvordan oplevelsen af kunst også kan være.
–
Udstillingen er støttet af: Statens Kunstfond, Statens Værksteder for Kunst, Sparekassen Bornholms Fond og Christiansø Administration