Hestehytten og Kofoeds Hytte

Hestehytten og Kofoeds Hytte udlejes under særlige retningslinjer som fremgår af følgende dokumenter.

Hestehytten

Hestehytten er en af øens soldaterhytter, som Christiansø Administration råder over til udlejning.

Hestehytten er i højsæsonen primært forbeholdt personer med nær tilknytning til Christiansø, så de har mulighed for have et ferieophold på Christiansø. Det gælder f.eks. efterkommere af tidligere øboer, der ikke længere har familie på øen, som de kan bo hos, og personer der i en årrække har boet og arbejdet på øen .

I højsæsonen, medio juni-medio august, foretages reservationerne efter prioritetsgrupper – se retninglinier for Hestehytten, og udlejes på ugebasis, fra lørdag til lørdag.

Hestehytten er opvarmet, så den kan bruges hele året.

Priser

Pr. uge: 2.625 – 5.040 kr. afhængig af sæson
Pr. dag: 550-785 kr. afhængig af sæson


Faciliteter

Hestehytten er indrettet som et sommerhus med plads til en familie på op til 6 personer. Der er stue, køkken og bad/toilet i stueplan, samt 2 værelser på 1. sal. Til hytten hører en mindre have med grill og havemøbler.

Der er ikke adgang til WIFI i Hestehytten.

Stuen